Nyt fra...

6 Nyheder 5 Nyt fra...

Inatsisartutlov om folkeskolen

nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen
 
Kapitel 1
Definition
§ 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der efter undervisningspligtens indtræden, jf. § 31, stk. 1 og 2, tilbyder børn og unge vederlagsfri undervisning i et 10-årigt skoleforløb, jf. dog § 31 stk. 3.
 
Kapitel 2
Folkeskolens formål og grundlag
§ 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med hjemmet:
1)  at medvirke til, at eleven tilegner sig alle nødvendige kundskaber og færdigheder uanset social baggrund,
2)  at medvirke til at udvikle elevens anlæg og evner og fremme elevens sundhedsmæssige, sociale og emotionelle udvikling,
3)  at medvirke til, at eleven kan skabe sig et harmonisk og selvstændigt liv,
4)  at fremme åndsfrihed og tolerance hos eleven,
5)  at styrke medansvar og samarbejde mellem eleverne og mellem lærerne og eleven, og
6)  at tilgodese elever med særlige behov.
Stk. 2.  Folkeskolen skal tilbyde et sundt og trygt læringsmiljø, der fremmer elevens evne til selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen, evne til at give udtryk for egne meninger, holdninger og følelser samt målrettethed, omstillingsevne, engagement og kreativitet.
Stk. 3.  Folkeskolens undervisning skal give eleven mulighed for at tilegne sig nyttige kundskaber, arbejdsformer og faglige kompetencer, at udvikle individuelle evner og forberede sig til uddannelse og erhverv samt at tilegne sig alsidige udtryksformer og sproglige kompetencer.
Stk. 4.  Folkeskolen skal skabe sådanne rammer for dagligdagen og arbejdet i skolen, at eleven udvikler sit selvværd og sin selvtillid samt sine evner til samarbejde, sin ansvarsfølelse og sin respekt for andre mennesker.
Stk. 5.  Folkeskolens hele virksomhed skal skabe grundlag for, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen.
§ 3.  Naalakkersuisut kan sammen med kommunalbestyrelsen fastsætte krav og kriterier i form af akkrediteringsmodeller om opfyldelse af folkeskolens formål og grundlag.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om akkrediteringsmodeller, jf. stk. 1.
 
Kapitel 3
Folkeskolens struktur og omfang
 
Inddeling og varighed
§ 4.  Folkeskolen er 10-årig og opdelt i 3 trin omfattende et 3-årigt yngstetrin, et 4-årigt mellemtrin samt et 3-årigt ældstetrin.
§ 5.  Eleverne organiseres på de enkelte trin i årgangsdelte eller ikke-årgangsdelte klasser og undervises i fagdelte og tværfaglige forløb på skiftende hold sammensat af elever fra en eller flere klasser på det pågældende trin efter den enkelte elevs behov og interesse i forhold til læringsmålene, jf. § 14, stk. 2, § 18 og § 19. Organiseringen må ikke være niveaubaseret.
Stk. 2.  Eleverne vil kunne organiseres i klasser og hold på tværs af trinnene, når elevernes aldersfordeling taler herfor. Organiseringen må ikke være niveaubaseret.
Stk. 3.  Ved dannelsen af klasser skal der tilstræbes en forholdsmæssig ligelig fordeling af elever, der har grønlandsk som modersmål og elever, som ikke har grønlandsk som modersmål.
§ 6.  Elevantallet i en klasse må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 26 elever.
 
Undervisningstid
§ 7.  Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm på grundlag af undervisningstimer á 60 minutter.
Stk. 2.  På yngstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid mindst 700 timer årligt på alle tre årgange. På mellemtrinnet omfatter elevernes undervisningstid mindst 890 timer på 4. årgang, mindst 920 timer på 5. årgang og mindst 970 timer årligt på 6. og 7. årgang. På ældstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid i de obligatoriske fag mindst 880 timer på 8. årgang, mindst 910 timer på 9. årgang og mindst 920 timer på 10. årgang.
Stk. 3.  Bestemmelserne i stk. 2 kan fraviges, når antallet af elever på et hold taler herfor.
Stk. 4.  Der skal sikres en jævn fordeling af elevernes undervisningstid på undervisningsårets uger og undervisningsugens dage, jf. § 8, stk. 1-3.
 
Skoleårets længde
§ 8.  Skoleåret begynder 1. august og omfatter fra 200 til 240 skoledage fordelt på ugens 5 første hverdage eller på alle ugens 6 hverdage.
Stk. 2.  I forbindelse med særligt tilrettelagte kursusforløb, tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede undervisningsforløb og lignende kan skoler med en 5-dages undervisningsuge inddrage ugens 6. hverdag som undervisningsdag. Skolen skal i så fald forud for skoleårets begyndelse lave en plan herfor.
Stk. 3.  Undervisningen gennemføres på mindst 36 og højst 40 uger.
Stk. 4.  Naalakkersuisut fastsætter regler om en ferieplan som grundlag for udfærdigelse af lokale ferieplaner.
 
Kapitel 4
Undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse
 
Undervisningssprog
§ 9.  Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk.
Stk. 2.  Som et led i elevernes sprogindlæring kan engelsk tillige være undervisningssprog.
 
Undervisningens indhold og organisering
§ 10.  Undervisningen omfatter på alle trin fagdelt og ikke fagdelt undervisning, jf. §§ 11-13 inden for fagområderne:
1)  sprog omfattende fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog,
2)  kultur og samfund omfattende fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
3)  matematik og natur omfattende fagene matematik og naturfag,
4)  personlig udvikling omfattende undervisning i sundhed, social og emotionel læring, uddannelses- og erhvervsorientering samt andre psykologiske og sociale emner og
5)  lokale valg omfattende undervisning inden for det praktisk-musiske område samt deltagelse i kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter.
 Stk. 2.  I undervisningen i alle fag og fagområder inddrages den praktisk-musiske dimension som en støtte for og et led i læringen.
Stk. 3.  I undervisningen i alle fag og fagområder indgår IT som en del af og et redskab i undervisningen.
Stk. 4.  En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb.
Stk. 5.  Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning og som lejrskoler og skolerejser med overnatning.
Stk. 6.  Som alternativ til den almindelige undervisning kan skolen desuden give mulighed for skolerejser med overnatning.
Stk. 7.  I tidsrummet fra kl. 8 til kl. 16 på ugens fem første hverdage kan eleverne ud over den obligatoriske undervisning efter stk. 1 tilbydes deltagelse i pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter.
 
Undervisningen på yngstetrinnet
§ 11.  Yngstetrinnet tilrettelægges som en fortsættelse af førskoleområdet.
Stk. 2.  På yngstetrinnet omfatter undervisningen fagområderne:
1)  sprog omfattende fagene grønlandsk og dansk,
2)  kultur og samfund omfattende fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
3)  matematik og natur omfattende fagene matematik og naturfag,
4)  personlig udvikling, og
5)  fagområdet lokale valg.
Stk. 3.  Fagområdet sprog omfatter tillige sprogudviklende kreative aktiviteter med andre sprog. Fagområdet sprog kan endvidere omfatte andre sprog.
 
Undervisningen på mellemtrinnet
§ 12.  På mellemtrinnet omfatter undervisningen fagområderne
1)  sprog omfattende fagene grønlandsk, dansk og engelsk,
2)  kultur og samfund omfattende fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
3)  matematik og natur omfattende fagene matematik og naturfag,
4)  personlig udvikling og
5)  lokale valg.
Stk. 2.  Fagområdet sprog kan endvidere omfatte andre sprog.
Stk. 3.  Elever på mellemtrinnet skal vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg.
 
Undervisningen på ældstetrinnet
§ 13.  På ældstetrinnet omfatter undervisningen fagområderne
1)  sprog omfattende fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog som tilvalg,
2)  kultur og samfund omfattende fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
3)  matematik og natur omfattende fagene matematik og naturfag,
4)  personlig udvikling og
5)  lokale valg.
Stk. 2.  I undervisningen i naturfag, jf. stk. 1, nr. 3, indgår særskilt undervisning i disciplinerne fysik/kemi, biologi og naturgeografi.
Stk. 3.  Elever på ældstetrinnet skal vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg.
 
Formålet for de enkelte trin, fagenes formål, læreplaner og vejledninger
§ 14.  Naalakkersuisut fastsætter regler om overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin og formålet med undervisningen i de i § 10, stk. 1, nr. 1 - 3, nævnte fag og for de i § 10, stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte fagområder.
Stk. 2. Naalakkersuisut udsender læreplaner for de i § 10, stk. 1, nr. 1-3, nævnte fag og for det i § 10, stk. 1, nr. 4, nævnte fagområde og vejledende læreplaner for det i § 10, stk. 1, nr. 5 nævnte fagområde. Læreplanerne indeholder, foruden de overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin, fagindeling og fagenes og fagområdernes formål, jf. stk. 1, nærmere angivelser af læringsmål på de enkelte trin, undervisningsvejledninger og vejledninger i evaluering.
 
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
§ 15.  Til elever, hvis funktionsvanskeligheder er af en sådan art eller omfang, at deres behov for særlig støtte ikke kan dækkes inden for den almindelige undervisning, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.  Elever fra skoler, hvor bistand efter stk. 1 ikke kan gennemføres i tilstrækkeligt omfang, skal tilbydes ophold på de i § 25 nævnte elevhjem, kollegier eller særligt indrettede kostskoler.
Stk. 3.  Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand iværksættes efter regler fastsat af Naalakkersuisut, der i den forbindelse kan fravige §§ 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, stk. 2 og 22, stk. 1-6.
 
Supplerende undervisning og modersmålsundervisning
§ 16. Supplerende undervisning gives til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag, fordi de:
1)  har været uden undervisning gennem længere tid eller har modtaget utilstrækkelig undervisning på grund af sygdom,
2)  er tilflyttet fra en skole, hvor undervisningen med hensyn til indhold, metoder eller omfang adskiller sig væsentligt fra undervisningen på den nye skole eller
3)  er flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler for undervisningen efter stk. 1.
§ 17.  Elever, der hverken har grønlandsk eller dansk som modersmål, kan tilbydes undervisning i deres modersmål.
 
Undervisningens tilrettelæggelse
§ 18.  Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmaterialer og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, formålene for de enkelte trin, formålene for de enkelte fag og fagområder og læreplanernes angivelser af læringsmål. Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Stk. 2.  Det påhviler skolelederen at sikre, at undervisningen planlægges og tilrettelægges således, at den rummer udfordringer for alle elever.
Stk. 3.  I hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.
 
Handleplaner og elevmapper
§ 19.  Eleven udarbejder i samråd med sine lærere en handleplan, som indgår i den løbende evaluering, jf. § 22, stk. 1 og 2, og danner udgangspunkt for elevens videre undervisnings- og uddannelsesforløb.
Stk. 2.  Handleplanen skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne. I forhold til afgangselever skal handleplanen indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin fremtidige uddannelse eller erhvervsvalg, herunder om forudsætningerne for at opnå målene.
§ 20.  Skolelederen skal sikre, at en elevmappe for hver elev opdateres med henblik på at følge eleven og skabe grundlag for en hurtig indsats i forhold til eventuelle behov for særlige initiativer vedrørende eksempelvis indlæringsvanskeligheder, faglige mangler eller sociale problemer.
§ 21.  Naalakkersuisut fastsætter regler om handleplaner og om elevmapper, jf. §§ 19 og 20.
 
Evaluering og dokumentation
§ 22.  Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af den enkelte elevs udbytte heraf. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering og danne grundlag for undervisningens videre planlægning og vejledning af den enkelte elev og dennes forældre om elevens videre skole- og uddannelsesforløb og erhvervsvalg.
Stk. 2.  Elever og forældre, jf. § 34, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen. I forbindelse hermed drøftes den handleplan, som eleven i samråd med sine lærere har udarbejdet i henhold til § 19.
Stk. 3. Som grundlag for planlægningen af den enkelte elevs videre skoleforløb foretages efter afslutning af yngstetrinnet og efter afslutning mellemtrinnet en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I vurderingen indgår resultaterne af den løbende evaluering samt en evaluering af elevens faglige standpunkt på det pågældende tidspunkt.
Stk. 4.  For at dokumentere elevens udbytte af skolegangen afsluttes ældstetrinnet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I vurderingen indgår resultaterne af den løbende evaluering gennem ældstetrinnet samt en evaluering af elevens standpunkt i alle elevens fag.
Stk. 5.  Ved afslutningen af ældstetrinnet udfærdiger skolen et afgangsbevis. Afgangsbeviset giver oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, og resultaterne af den samlede vurdering af elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 4, samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering.
Stk. 6.  For elever, der fritages for undervisningspligten efter 9. klassetrin i henhold til § 31, stk. 3, udfærdiges ligeledes afgangsbevis med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og resultaterne af den løbende evaluering gennem ældstetrinnet samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering.
Stk. 7. Naalakkersuisut fastsætter regler om den løbende evaluering, jf. stk. 1, underretning til elever og forældre, jf. stk. 2, den samlede vurdering, jf. stk. 3 og 4 og om de i stk. 5 og 6 nævnte afgangsbevisers indhold og form.
§ 23.  Kommunalbestyrelsen offentliggør hvert år resultaterne af tests i yngste- og mellemtrinnet og afgangsprøver for hver skole. Offentliggørelsen skal foretages således, at resultaterne ikke er personhenførbare.
 
Klasselæreren
§ 24.  Hver klasse tilknyttes en klasselærer, som har ansvaret for og forestår målsætningen for og planlægningen af elevens skolegang i samarbejde med elevens hjem og elevens øvrige lærere.
Stk. 2.  Klasselæreren har ansvaret for, at fælleskabet i klassen giver alle elever et trygt udgangspunkt for deres skolegang.
 
Elevhjem, kollegier og særligt indrettede kostskoler
§ 25.  For at sikre at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne lov, oprettes i fornødent omfang elevhjem og kollegier i tilknytning til eksisterende skoler.
Stk. 2.  Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. § 34, og efter samråd med eleven og skolen.
Stk. 3.  Ophold på elevhjem og kollegier er vederlagsfrit for forældrene.
Stk. 4.  På særligt indrettede kostskoler kan optages elever med handicap, for hvem det må anses at være en væsentlig fordel at opholde sig uden for hjemmet med henblik på videre skolegang/optræning.
Stk. 5.  Ophold på særligt indrettede kostskoler er vederlagsfrit for forældrene.
Stk. 6.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om optagelse, fordeling af elever på de i stk. 4 nævnte kostskoler og om betaling fra hjemkommunen for elevens ophold.
 
Undervisningsmaterialer
§ 26.  De nødvendige undervisningsmaterialer stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.
 
Skolebiblioteker
§ 27.  Ved enhver skole indrettes et skolebibliotek.
Stk. 2.  Skolebiblioteket har til formål at fremme folkeskolens formål ved at stille undervisningsmaterialer til rådighed for skolens elever og lærere. Desuden skal skolebiblioteket tage hensyn til elevernes fritidsinteresser samt lærernes behov for løbende at holde sig orienteret inden for de pædagogiske og psykologiske områder.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter regler for det biblioteksfaglige arbejde, jf. lovgivning om biblioteksvæsenet.
 
Kapitel 5
Forsøgsarbejde
§ 28.  Med henblik på forsøgsarbejde kan Naalakkersuisut godkende sådanne afvigelser fra reglerne i lovens kapitel 3 og 4 om henholdsvis folkeskolens struktur og omfang og undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse, som vil være forenelig med fastholdelse af folkeskolens formål og grundlag, jf. § 2.
 
Kapitel 6
Undervisningspligt og forældrenes rettigheder og pligter
 
Undervisningspligt
§ 29.  Ethvert barn, der bor i Grønland, eller som skal opholde sig i landet i mindst 6 måneder, er undervisningspligtig efter reglerne i §§ 30-31.
 
Undervisningspligtens indhold
§ 30.  Undervisningspligten indebærer ret og pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter regler for foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.
Stk. 3.  Børn, der modtager hjemmeundervisning eller anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal ikke deltage i folkeskolens undervisning.
 
Undervisningspligtens indtræden og ophør
§ 31.  Undervisningspligten indtræder fra skoleårets begyndelse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 10 år.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at påbegyndelsen af et barns skolegang udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning fritage en elev for undervisning efter 9 års undervisning, når særlige grunde taler for det. Fritagelse fra undervisning efter 9 års undervisning forudsætter, at der iværksættes et erhvervs- og uddannelsesforløb for den pågældende elev.
 
Indskrivning og optagelse
§ 32.  Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse i det år, barnet fylder 6 år, jf. dog § 31, stk. 2.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indskrivning skal foregå inden for en vis frist. Dog skal indskrivning have fundet sted senest den 1. juni.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om indskrivning og udskrivning af elever.
 
Forældreansvar
§ 33.  Forældrene, jf. § 34, har ansvaret for, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
Stk. 2.  Skolegang uden for folkeskolen skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven bor.
Stk. 3.  Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 34, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor af forældrene, jf. § 34.
 
Forældrenes rettigheder og pligter
§ 34.  Forældrenes rettigheder og pligter i medfør af denne inatsisartutlov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Stk. 2.  Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der faktisk sørger for barnet, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedsindehaverens vegne.
 
Kapitel 7
Lærerne
§ 35.  For at kunne varetage undervisning i folkeskolen skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden relevant uddannelse, der er godkendt af Naalakkersuisut.
Stk. 2.  Personer med særlige kvalifikationer kan varetage undervisning i enkelte fag.
Stk. 3.  Personer med relevante kvalifikationer kan varetage undervisning i timer, der ikke kan besættes med det i stk. 1 og 2 nævnte personale.
Stk. 4.  Socialpædagoger eller personer med anden relevant uddannelse kan varetage pædagogiske opgaver i tilknytning til elevhjem, kollegier og særligt indrettede kostskoler, jf. § 25, specialpædagogiske foranstaltninger, jf. § 15, og pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter, jf. § 10, stk. 7.
Stk. 5.  Specialundervisning gives af lærere, der har taget speciallæreruddannelse, eller som på anden vis har skaffet sig de nødvendige kvalifikationer.
 
Kapitel 8
Skolevæsenets styrelse
§ 36.  Det påhviler Naalakkersuisut at sørge for:
1)  særligt indrettede kostskoler i henhold til § 25, stk. 4,
2)  faglig konsulenttjeneste,
3)  udvikling af undervisningsmaterialer,
4)  kursus samt efter- og videreuddannelsesvirksomhed for lærere og ledere i folkeskolen, og
5)  pædagogisk forskning og udviklingsarbejde samt evaluering af folkeskolens virksomhed.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af den i stk. 1, nr. 1 nævnte opgave.
Stk. 3.  Naalakkersuisut varetager samtidig opsamling og formidling af viden med henblik på at styrke kommunalbestyrelsens indsats på folkeskoleområdet og opnå størst mulig ressourceudnyttelse. Naalakkersuisut foretager endvidere effektmålinger, herunder i forhold til:
1)  specialundervisning,
2)  hvilke efterskoleophold, der bedst fører til påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse,
3)  hvilke vejledningsindsatser, der bedst leder til uddannelse,
4)  effekterne af 2-lærerordninger på store skoler i relation til karaktergennemsnit og gennemførelse af uddannelse,
5)  initiativer til hindring af frafald på ungdomsuddannelser,
6)  omfanget af timelæreres betydning for prøvekarakterer og uddannelse,
7)  omfanget af lærernes undervisning i deres linjefags betydning for skolens resultater, og
8)  initiativer til bekæmpelse af negativ social arv.
§ 37.  Naalakkersuisut fører tilsyn med kommunernes forvaltning af denne inatsisartutlov.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der anses nødvendige for at kunne varetage sine opgaver efter denne inatsisartutlov.
§ 38.  Det påhviler kommunalbestyrelsen, jf. § 43 stk. 1, at sørge for:
1)  undervisning i henhold til §§ 10 - 13 og §§ 15 – 17,
2)  undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Sådan undervisning skal tilbydes eleverne i deres hjem eller på den institution eller det sygehus i kommunen, hvor de opholder sig,
3)  oprettelse af elevhjem og kollegier, jf. § 25, stk. 1,
4)  pædagogisk-psykologisk rådgivning,
5)  at hver bygdeskole kan knyttes til en byskole, således at byskolens ledelse kan få det pædagogiske og organisatoriske ansvar for bygdeskolen, og
6)  løbende at følge udviklingen på den enkelte skole.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte undervisning.
§ 39.  Kommunalbestyrelsen kan løse de i inatsisartutloven pålagte opgaver i fællesskab med kommunalbestyrelserne i andre kommuner.
§ 40.  Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en anden kommune henvise elever til undervisning i den anden kommunes skoler.
Stk. 2.  Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på ældstetrinnet og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.
§ 41.  I områder uden for den kommunale inddeling varetager Naalakkersuisut de opgaver, som efter inatsisartutloven er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de opgaver, som efter stk. 1 påhviler Naalakkersuisut.
§ 42.  Den enkelte skole har inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål og grundlag, jf. § 2.
 
Kapitel 9
Den lokale styrelse
 
Kommunalbestyrelsen
§ 43.  Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med skolernes virksomhed, herunder i forhold til skolens overholdelse af bestemmelserne i denne inatsisartutlov.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1)  Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2)  Ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af skoleledere og lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 47, stk. 8.
3)  Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til trin, klasser, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 15 og udbud af pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter efter § 10, stk. 7. Beslutningen træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
4)  Rammer for:
a)  klassedannelsen,
b)  elevernes timetal, og
c)  specialundervisningen mv.
5)  Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere om varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter.
6)  Udarbejdelse af en skriftlig lederaftale for skolens leder, hvori skolelederens pædagogiske ansvar og opgaver præciseres.
7)  Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse, skolebespisning og skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen godkender skolernes tillæg til læreplaner for de i § 10, stk. 1, nr. 1 - 4, nævnte fag og fagområder og skolernes læreplaner for de i § 10, stk. 1, nr. 5, nævnte lokale valg efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser, jf. § 47, stk. 9.
Stk. 4.  Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne inatsisartutlov til skolebestyrelserne bortset fra de i § 23, § 38, stk. 1 nævnte opgaver, tilsynsforpligtelsen og de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.
§ 44.  Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
1)  antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen,
2)  udpegning af et eventuelt tilforordnet medlem til skolebestyrelsen, jf. § 45, stk. 4,
3)  fremgangsmåden ved valg af lærer- og elevrepræsentanter til skolebestyrelsen,
4)  om kommunalbestyrelsen i henhold til § 45, stk. 10 har besluttet, at valg af forældrerepræsentanter skal ske ved forskudte valg, og
5)  sammensætningen af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Stk. 2.  Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 43, stk. 4.
Stk. 3.  I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen mv., jf. § 43, stk. 2, nr. 3-7.
Stk. 4.  Naalakkersuisut udarbejder en vejledende normalvedtægt.
 
Skolebestyrelsen
§ 45.  Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:
1)  5 repræsentanter for forældrene valgt af personer, der har forældremyndigheden over eller plejetilladelse til børn, der er indskrevet i skolen. Som forældrerepræsentant kan vælges enhver, der har valgret og er valgbar, jf. kapitel 1 i landstingslov om valg til Grønlands Landsting,
2)  2 repræsentanter for lærerne valgt af og blandt lærerne på skolen, og
3)  2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til skolens elevtal, antal trin, klassetal og lignende forhold beslutte, hvorvidt der kun skal være 3 forældrerepræsentanter. Såfremt skolebestyrelsen kun har 3 forældrerepræsentanter, skal der tilsvarende kun være 1 lærerrepræsentant og 1 elevrepræsentant.
Stk. 3.  Ved skoler, der kun har til og med 7. klassetrin, er der ingen elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen dog godkende elevrepræsentation i disse tilfælde.
Stk. 4.  Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning herom fra skolebestyrelsen bestemme, at et medlem af kommunalbestyrelsen deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder. Hvis dette ikke er praktisk muligt, kan kommunalbestyrelsen udpege en person, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.  Alle skolebestyrelsens medlemmer har stemmeret, jf. dog stk. 12.
Stk. 6.  Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.
Stk. 7.  Skolens leder er skolebestyrelsens sekretær og deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder. Souschefen for skolens leder deltager også uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.
Stk. 8.  Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der har ansættelse som undervisere ved skolen, kan ikke vælges som forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Får en forældrerepræsentant ansættelse som underviser ved skolen, skal den pågældende udtræde af skolebestyrelsen.
Stk. 9.  En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skole-bestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i inatsisartutlov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Stk. 10.  Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valg af forældrerepræsentanter afholdes hvert andet år som forskudte valg.
Stk. 11.  I de tilfælde, hvor 2 eller flere skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.
Stk. 12.  Elevrepræsentanterne må ikke deltage i behandling af eller afstemning i sager vedrørende enkeltpersoners forhold.
Stk. 13.  Naalakkersuisut fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
§ 46.  Kommunalbestyrelsen yder forældre- og elevrepræsentanterne et fast funktionsvederlag. Funktionsvederlagets størrelse fastsættes under hensyntagen til skolens elevtal, antal af trin og lignende forhold. Elevrepræsentanternes vederlag udgør en tredjedel af forældrerepræsentanternes vederlag.
§ 47.  Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 43, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
Stk. 2.  Skolebestyrelsen fastsætter mål for skolens undervisning og øvrige virksomhed.
Stk. 3.  Skolebestyrelsen godkender skolens plan for undervisningen for hvert skoleår, herunder planer for:
1)  elevernes timetal,
2)  fagenes timetal,
3)  undervisningens organisering i fagdelte kursusforløb og tværfaglige forløb,
4)  udbuddet i de lokale valg,
5)  specialundervisningen på skolen,
6) udbuddet af pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter,
7)  elevernes placering i klasser,
8)  skole-hjem samarbejdet, jf. stk. 4,
9)  underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
10)  arbejdets fordeling mellem lærerne,
11)  fællesarrangementer for eleverne i undervisningen, og
12)  kursus samt efter- og videreuddannelse for skolens personale.
Stk. 4.  Skolebestyrelsen fastsætter retningslinjer for skolens øvrige virksomhed, herunder for skolens og hjemmets samråd om det enkelte barns skole- og uddannelsesforløb og det øvrige samarbejde mellem skole og hjem.
Stk. 5.  Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 6.  Skolebestyrelsen godkender undervisningsmaterialer og fastsætter ordensregler.
Stk. 7.  Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter, jf. § 43, stk. 2, nr. 5.
Stk. 8.  Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af lærere og ledere, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.
Stk. 9.  Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens tillæg til læreplaner for de i § 10, stk. 1, nr. 1 - 4, nævnte fag og fagområder og om læreplaner for de i § 10, stk. 1, nr. 5, nævnte lokale valg, jf. § 43, stk. 3.
Stk. 10.  Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 11.  Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 12.  Skolebestyrelsen aflægger ved slutningen af hvert skoleår årsberetning til kommunalbestyrelsen om skolens virksomhed i det forløbne skoleår. I årsberetningen indgår desuden skolebestyrelsens overordnede plan for det kommende skoleårs aktiviteter.
 
Skolens leder
§ 48.  Ved hver skole ansættes en leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. For at kunne varetage funktionen som skolens leder skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden relevant uddannelse, der er godkendt af Naalakkersuisut.
Stk. 2.  Skolens leder:
1)  rådgiver lærerne pædagogisk,
2)  fordeler arbejdet mellem skolens ansatte således, at undervisningen planlægges og tilrettelægges med henblik på at skabe udfordringer for alle elever, jf. § 18, stk. 2, og skolens ressourcer udnyttes bedst muligt,
3)  er ansvarlig for udarbejdelse af en årlig kvalitetsrapport, jf. § 49, og
4)  træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, jf. dog § 31, stk. 2 og 3.
Stk. 3.  Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 4.  Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende skolens plan for undervisningen for hvert skoleår og retningslinjer for skolens øvrige virksomhed, jf. § 47, stk. 3 og 4, samt forslag til skolens budget, jf. § 47, stk. 5, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 43, stk. 2, nr. 1.
§ 49.  Skolens leder udarbejder en kvalitetsrapport, som indsendes til kommunalbestyrelsen inden den 1. oktober i det pågældende skoleår.
Stk. 2.  Kvalitetsrapporten skal indeholde en redegørelse for det senest afsluttede skoleårs resultater af trintest, afgangsprøver, udarbejdelse af handleplaner, klassekvotienter, undervisningstid, sygefravær, vikartimer, omfang af vejledning i forhold til afgangselever om uddannelses- og erhvervsvalg og opfølgning på den foregående kvalitetsrapport.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporten, herunder om angivelse af yderligere oplysninger i kvalitetsrapporten.
 
Rådgivende organer
§ 50.  Ved hver skole nedsættes et pædagogisk råd. Rådet består af skolens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.
Stk. 2.  Rådet skal rådgive skolens leder samt være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkelte skole.
Stk. 3.  Skolebestyrelsen kan pålægge lederen at indhente udtalelser fra det pædagogiske råd. Rådet kan af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. Disse udtalelser skal fremsættes gennem skolens leder.
Stk. 4.  Det pædagogiske råd hører elevrådet i alle relevante spørgsmål.
Stk. 5.  Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 51.  Ved hver skole nedsættes et elevråd. Ved mindre skoler kan skolebestyrelsen beslutte, at elevrådets opgaver varetages af hele elevforsamlingen.
Stk. 2.  Rådet består af repræsentanter for samtlige elever.
Stk. 3.  Rådet skal være forum for drøftelser af elevernes interesser.
Stk. 4.  Skolebestyrelsen kan pålægge lederen at indhente udtalelser fra elevrådet. Rådet kan af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. Disse udtalelser skal fremsættes gennem skolens leder.
 
Kapitel 10
Klageregler
§ 52.  Klage over beslutninger i henhold til denne inatsisartutlov, der er truffet af den enkelte skole, kan inden 4 uger fra beslutningens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.  Beslutninger der er truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende opgaver, der efter aftale med Naalakkersuisut er overdraget til kommunalbestyrelserne, jf. § 36, stk. 2 og § 41, stk. 2, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Naalakkersuisut.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at visse andre beslutninger end de i stk. 1 og 2 nævnte kan indbringes for Naalakkersuisut.
 
Kapitel 11
Finansiering
§ 53.  Alle udgifter til folkeskolens anlæg, undervisning og drift i øvrigt påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler Selvstyret eller andre.
Stk. 2.  Kommunerne dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner, lejrskoler og skolerejser efter § 10, stk. 5, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevens forplejning under lejrskoler og skolerejser efter § 10, stk. 5 og 6. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.
Stk. 4.  Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 2-3.
Stk. 5.  Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 10, stk. 5 og 6, kan ikke ud over de i stk. 3 nævnte udgifter betinges af erlæggelse af et beløb eller anden ydelse.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev, herunder lærertimeforbrug pr. elev.
 
Kapitel 12
Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser
§ 54.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan efter aftale herom med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner fastsætte tidspunktet og vilkårene for ikrafttrædelsen af anlægsforpligtelsens overdragelse til kommunerne. Anlægsforpligtelsen efter § 25, stk. 1 og § 53, stk. 1, vil indtil overdragelsen fortsat være Selvstyrets. Naalakkersuisut kan indgå aftale med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner om overgangsordninger, der har til hensigt at sikre størst mulig kommunal indflydelse.
§ 55.  Samtidig med ikrafttrædelse af denne Inatsisartutlov ophæves landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.  Regler, der er fastsat eller opretholdt i medfør af landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af nærværende Inatsisartutlov eller anden lovgivning.
 
 
 
Grønlands Selvstyre, 3. december 2012.
 
 
 
Kuupik Kleist
 
________________________________________
 
                       
 Offentliggjort på
 
 
 
 
 

13-05-2016 NV